Forløb
Forløb hos YouMatter Coaching
Et coachingforløb hos YouMatter Coaching er for dig, der ønsker varig forandring – i livet eller arbejdslivet. Måske længes du efter mere ro, klarhed og handlekraft? Måske står du i en overgang, eller har du brug for støtte til at finde vej i det, du står i?
Hos YouMatter Coaching bliver du mødt med empati, nærvær og professionel støtte. Jeg tilbyder forskellige typer coachingforløb afhængig af dit udgangspunkt:
Personlig coaching – For dig, der ønsker at stå stærkere i dig selv og navigere mere bevidst i dine relationer og valg.
Expat coaching – For dig, der som udlænding i Danmark ønsker støtte til at finde fodfæste – både personligt og professionelt.
Stresscoaching – For dig, der har været belastet over tid og ønsker at genetablere balancen og skabe bæredygtige strategier for trivsel og energi.
Virksomhedscoaching – For organisationer, der ønsker at støtte medarbejdere og ledere i at styrke performance og trivsel – uden at gå på kompromis med det menneskelige.
Sådan er et forløb tilrettelagt
Et typisk coachingforløb består af 5 sessioner à 60 minutter, fordi det giver tid til refleksion, afprøvning af nye handlinger og justering undervejs. Det skaber den nødvendige dybde og kontinuitet til reel udvikling og forankring.
I nogle tilfælde kan en session udvides til 90 minutter, hvis der er behov for ekstra tid til særlige temaer eller redskaber.
Samtalerne kan foregå:
Fysisk i Hellerup
Online – fleksibelt uanset geografisk placering
I naturen, hvis du ønsker bevægelse og friske perspektiver undervejs
Hos jer i virksomheden eller i et lokale i Hellerup
Jeg arbejder gennem samtale, refleksion og konkrete øvelser. Hvor det giver mening, inddrager jeg også mentaltræning, som hjælper med at skabe ro i kroppen og nye tankemønstre. Forløbet tilpasses altid dig eller jeres organisation.
Hvad får du ud af et coachingforløb?
Mine klienter oplever ofte:
Klarhed i beslutninger og retning
Større ro og energi i hverdagen
Øget selvværd og styrket tro på egne evner
Konkrete redskaber til at håndtere pres og krav
"I en tid med mange forandringer har Kristina været et stabilt og lyttende holdepunkt. Hun skabte ro, fokus og hjalp mig til at håndtere udfordringer, der før virkede uoverskuelige. Jeg fik ejerskab over min udvikling – og en oplevelse af, at jeg selv havde kræfterne til at rykke mig." – Tidligere klient
Afbudspolitik
Jeg forstår, at planer kan ændre sig. Hvis du får brug for at aflyse eller flytte din session, beder jeg dig gøre det senest 24 timer før. Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves fuld betaling.
Er du nysgerrig på, om coaching er det rette for dig eller din virksomhed?
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende, afklarende samtale. Sammen finder vi ud af, hvordan et forløb bedst kan skræddersys til dine behov.